Sjælfulde yogahold ved Vejle mandage og torsdage

YIN VS. YANG

De 7 principper
De 7 principper i

YIN YOGA

Yin yoga er en groundende og meditativ yogapraksis, som består af lange, dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-10 minutter.

De 7 principper i Yin yogaen:

  1. Blidhed – at finde ind til det blide bindevævsstræk
  2. Langsomhed – at sætte tempoet ned og hvile i stillingen
  3. At give slip – at afspænde kroppen og smelte ind i stilheden
  4. Energiflow – at skabe frit flow i kroppens meridianbaner
  5. Nærvær – at være til stede i nuet og nyde en fredfuld stund med dig selv
  6. Selvaccept – at acceptere dig selv, som du er
  7. Tålmodighed – at give dig selv tid til at være med det, der er

Kilde: Koefoed, Cathrine, “Yin Yogabogen”, 2021

Yin yoga skal dyrkes på en “kold” krop. Hvis kroppen er varm, f.eks. efter en løbetur eller styrketræning, kan du overstække dit bindevæv og derved opnå skader. Når man dyrker Yin yoga, er det en god idé at være iført lunt tøj, så kroppen ikke fryser og derved spænder unødigt op. Du skal kunne give dig hen til stillingen uden at kroppen “larmer”.

I mine Yin og Yang yogatimer afspiller jeg blid musik – ofte med mantraer – der dels sætter stemningen i timerne og dels hjælper dig med at holde fokus – hvis ikke på kroppen så i dit sind.

De 7 principper i

YANG YOGA

Yang yoga er en styrkende og energifuld yogapraksis, som består af en række yogastillinger, som styrker kroppens muskler, sener og led.

De 7 principper i Yang yogaen:

  1. Styrke – at styrke din krops muskler, sener og led
  2. Energiflow – at skabe frit flow i energikroppen
  3. Stabilitet – at styrke din indre og ydre balanceevne
  4. Smidighed – at smidiggøre og mobilisere muskelkroppen
  5. Koncentration – at træne din dybe koncentrationsevne og dit fokus
  6. Udholdenhed – at holde stillingerne i et styrkende opspænd
  7. Åndedræt – at skabe kontakt til din vejrtrækning

Kilde: Koefoed, Cathrine, “Yang Yogabogen”, 2022

Yang yoga er en “varm” yogaform. Her får du pulsen op og sved på panden. Derudover arbejder vi med balancestillinger samtidig med, at vi har fokus på åndedrættet. Yang yoga handler ikke om æstetik – altså om du ser godt ud i yogastillingerne – men om hvilken følelse og funktion de har på din krop.

Jeg møder tit mennesker, som fortæller mig, at deres “stive krop ikke er i stand til at dyrke yoga”, men det er en udbredt misforståelse, at man skal kunne sidde i lotusstilling eller nå sine tæer for at kunne gå til yoga. I yoga handler det om at mærke sig selv og få en dybere forståelse for, hvad det er, din krop har brug for. Derfor kan man i mine Yang yogatimer også ofte vælge, om man vil udføre stillingerne dynamisk eller statisk – du skal bare mærke efter!

De modsatrettede energier

YIN - YANG

Det stille og beroligende – Det aktive og energifyldte

Det feminine (at være) – Det maskuline (at gøre)

Det strækkende element – Det styrkende element

Det stabile og rolige – Det dynamiske og bevægende

Sænker din energi – Løfter din energi

Lav puls og kulde – Høj puls og varme

Det indadvendte – Det udadvendte

Det accepterende – Det forandrende og skabende

Vinter og mørke – Sommer og lys

Påvirker de faste organer – Påvirker de hule organer

Passivitet – Rastløshed

Sover for meget – Søvnløshed

Nedsat aktivitet – Forhastet aktivitet

Kilde: Koefoed, Cathrine, “Yang Yogabogen”, 2022